Hvorfor en CD med fokus på bæredygtig udvikling?

Fordi vi gerne vil slå et slag for en global udvikling, der tager mere hensyn til natur og mennesker. Verden har endnu ikke for alvor fået bugt med fattigdommen. Halvdelen af jordens befolkning lever for 2$ om dagen. Verden har heller ikke fået styr på miljøproblemerne. Fx har jordens lande forhandlet i mere end ti år om at nedbringe udledningen af drivhusgasser, men vi har fortsat kurs mod globale klimaforandringer.

I midten af 80’erne nedsatte FN (De Forenede Nationer) en kommission for miljø og udvikling, som i 1987 offentliggjorde den såkaldte Brundtlandrapport: »Vor Fælles Fremtid«. Rapporten satte for alvor visionen om en bæredygtig udvikling på dagsordenen. Dens store fortjeneste var bl.a. at gøre det klart, at miljøkrisen og udviklingskrisen, hvor verden i stigende grad blev delt i en rig og en fattig del, var to sider af samme sag. Sultne, fattige mennesker ødelægger verdens miljø, fordi de ikke har alternativer til at (over)udnytte og (mis)bruge de naturresurser, de kan skaffe sig adgang til. Rige mennesker ødelægger verdens miljø, fordi deres livsstil lægger et for stort pres på verdens naturresurser. Rig og fattig er således del af det samme problem – nemlig et fordelingsproblem.

I Brundtlandrapporten blev bæredygtig udvikling defineret som en udvikling, der »opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare«. Det betyder, at vi skal passe på naturen, dens arter og økologiske balancer og vores naturresurser, så der også er noget tilbage, som vore efterkommere kan nyde og leve af. Men bæredygtig udvikling handler også om at gøre en indsats for at opfylde de grundlæggende behov hos verdens nulevende fattigste, dvs. deres behov for mad, vand, energi, sundhed, bolig og arbejde.

I 1992 og 2002 har FN afholdt store topmøder om bæredygtig udvikling hhv. i Rio de Janeiro og Johannesburg. På »FN’s Miljø- og Udviklingskonference« i Rio de Janeiro i 1992 vedtog stats- og regeringschefer fra 181 lande bl.a. en handlingsplan for det 21. århundrede, den såkaldte »Agenda 21«. Den opfordrer de lokale myndigheder og den lokale befolkning over hele verden til at samarbejde om lokale handlingsplaner og initiativer for en bæredygtig udvikling.
På »Verdenstopmødet for Bæredygtig Udvikling« i Johannesburg i 2002 skulle alle lande præsentere deres nationale strategier for bæredygtig udvikling.

Nøgleord ved omstilling til et bæredygtigt Danmark er: økologisk landbrug, renere teknologi, vedvarende energi, genanvendelse samt mindre forbrug af vand, energi og andre naturresurser. På globalt plan er der brug for: begrænsning af befolkningsvæksten, mere ulandsbistand, bedre handelsvilkår for ulandene, overførsel af miljøteknologi, stærkere internationale institutioner og beskyttelse af grundlæggende arbejdstagerrettigheder.

En sådan omstilling sker ikke uden et bredt folkeligt engagement og en folkelig (ud)dannelse omkring bæredygtigheds-spørgsmålene – og forhåbentlig, på sigt, et folkeligt pres på vore politikere, så de tør gøre ordene og deklarationerne fra topmøderne til virkelig handling og praksis.

Hvis du vil vide mere om arbejdet og processerne for omstillingen til bæredygtighed, i Danmark og internationalt, kan du klikke ind på Øko-nets portal for bæredygtig udvikling på www.bu.dk

Efter Johannesburg-topmødet i 2002 besluttede FN at afholde et tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling – United Nations Decade of Education for Sustainable Development [ESD 2005-2014]